Socialdemokratiet
SVM-regeringen blev et dyrt bekendskab for Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen, der ved valget den 24. marts fik den laveste vælgertilslutning siden ændringen af grundloven i 1953. Da partiet var på toppen i 1960, var vælgernes opbakning til partiet på 42,1 procent.Radikale Venstre
De radikales storhedstid var valgene i 1968 og 1971, da de tog hhv. 14,4 og 15 procent af stemmerne. Dengang var de i den blå blok - VKR-regeringen - og partiets formand, Hilmar Baunsgaard, havde statsministerposten. Valgresultatet den 26. marts 2026 blev 5,8 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang fra valget i 2022, men det var også tæt på det dårligste valg for partiet nogensinde. Bundrekorden for partiet er valget i 1990 med 3,5 procent af stemmerne. Det var efter den tredje Poul Schlüter regering, hvor Niels Helveg Petersen var leder af partiet og økonomiminister.Det Konservative Folkeparti
Med 7,6 procent af stemmerne fik de konservative den 24. marts det bedste valg siden 2007. Partiets laveste tilslutning siden 1953 var i 2015, da kun 3,4 procent af vælgerne valgte at sætte kryds ved C.Partiets storhedstid var i 1980'erne med et toppunkt ved valget i 1984, da 23,4 procent af vælgerne, havde de konservative som deres foretrukne parti.
Det var dengang de såkaldte yuppier også havde deres storhedstid.
Socialistisk Folkeparti
Med 11,6 procent af stemmerne fik SF et rigtig godt valg den 24. marts. Det bedste siden 2007.SF's helt store valgtriumf var i 1987, da partiet nåede op på 14,6 procent afstemmerne.
Borgernes Parti
Borgernes Parti er det nyeste og mindste parti på Christiansborg.
Liberal Alliance
Liberal Alliance kom første gang i Folketinget i 2007 med 2,8 prcent af stemmerne og fem mandater. Herefter gik det pænt frem for partiet indtil den store nedsmeltning i 2019, da vælgerne dømte tænkepause for partiet, der kun lige akkurat klarede spærregrænsen med 2,3 procent af stemmerne. Det var især partiets insisteren på topskattelettelser, der gav bagslag.Valget den 24. marts 2026 er det foreløbige højdepunkt for partiet. 9,4 procent blev det til med Alex Vanopslagh som partiets leder.
Moderaterne
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne måtte indkassere en pæn vælgerlussing for indsatsen siden 2022.Partiet beskriver sig selv som hverken blå eller rød, hvilket er noget af en tilsnigelse. Når det gælder nationaløkonomi og skattepolitik er partiet blåt. Kun når det gælder indvandring er partiet placeret i den røde lejr - nogenlunde som de radikale.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en fremgang på 6,6 procentpoint fra valget i 2022. Socialistisk Folkeparti blev nummer to med en fremgang på 3,3 procentpoint.Triumfen blev yderligere understreget af, at partiets formand, Morten Messerschmidt, fik flest personlige stemmer med 50.819 - foran Mette Frederiksen og Alex Vanopslagh, der måtte nøjes med hhv. 2. og 3. pladsen.
Da partiet første gang kom i Folketingen i 1998, var det med pæne 7,4 procent af vælgerne bag sig. I de følgende fem valg fik DF for alvor fodfæste, og blev det parti, der i høj grad svingede taktstokken i dansk politik i 00'erne og 10'erne. Den store sejr kom i 2015, da partiet satte sig på 21,1 procent af vælgerne.
DF er det første socialt ansvarlige parti, der for alvor forsøgte at sætte foden ned overfor den ukontrollerede indvandring.
Venstre
Sammen med de øvrige regeringspaertier, Socialdemokratiet og Venstre, indkasserede Venstre også en øretæve af vælgerne. 3,2 procentpoint gik partiet tilbage og landene på 10,1 procent. Lige akkurat nok til at bevare pladsen som det største blå parti.Hvilket ikke ændrer ved, at valgresultatet er det dårligste for venstre siden grundlovsændringen i 1953 (og før). I 1987 var Venstre dog tæt på den nuværende stemmeprocent med 10,5 procent. Og dengang havde de ikke to udbryderpartier et slås med.
Det helt store valgår for Venstre var 2001, da partiet bragede i Folketinget med 31,2 procent af vælgerne bag sig. Aldrig før, eller siden, er Venstre kommet over en vælgertilslutning på 30 procent. Baggrunden for succes'en var, at Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, mere eller mindre fik lagt de superliberale dyder bag sig, ligesom han åbnede for et samarbejde om en stram udlændingepolitik med Dansk Folkeparti. Et samarbejde - eller fornuftægteskab - der i de følgende valg holdt partiet ved magten.
Men efter valget i 2019 gik det galt. Formandsopgør, markante udbrydere mv. satte gang i vælgerflugten.
Danmarksdemokraterne
Valget den 24. marts 2026 var Danmarksdemokraternes og Inger Støjbergs andet valg, og det blev til en pæn tilbagegang i forhold til valget i 2022. Ved valget i 2022 formåede Inger Støjberg at ryste en dom i Rigsretten af sig og blive repræsenteret i Folketinget med sit eget parti, der fik 8,1 procent af stemmerne og 14 mandater.Enhedslisten
Enhedslisten blev valgt ind i Folketingen første gang i 1994, fem år efter partiet blev dannet som et samlingsparti af en række partier på den yderste venstrefløj. Bl.a. Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne. Det hidtil bedste valg fik partiet i 2015, da 7,8 procent af vælgerne satte kryds ved partiet.Ved valget den 24. marts 2024 satte 6,3 procent af vælgerne deres kryds ved liste Ø en lille fremgang fra valget i 2022.
Alternativet
Alternativet kom i Folketinget første gang i 2015 med 4,9 procent af stemmerne, men måtte i 2026 nøjes med 2,6 procent.Partiernes politik
Folketingets partier bruger selvfølgelig alle platforme til at fortælle om sig selv, men det bør være deres hjemmesider, der samler det hele sammen.Herunder direkte links til politikdelen på partiernes hjemmesider (ikke nordatlantiske):
SocialdemokratietHvad siger Grundloven
§ 29§ 30
Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.
Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af Folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.
§ 31
Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Stk. 2. De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.
Stk. 3. Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i Folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.
Stk. 5. Særlige regler om Grønlands repræsentation i Folketinget kan gives ved lov.
§ 32
Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire år.
Stk. 2. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for Folketinget.
Stk. 3. Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 5. Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.
Stk. 6. Mister et medlem af Folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.
Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
§ 33
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.