Vælgerne dumpede SVM-regeringen
Det blev et markant vælger-nej til SVM-regeringen ved valget den 24. marts 2026. Dansk Folkeparti fik den største fremgang - Socialdemokratiet fik den største tilbagegang.
Partiernes gevinster og tab i procentpoint
Som det ses af grafikken, blev Dansk Folkeparti - O - valgets store vinder med en fremgang på 6,5 procentpoint, mens Socialdemokratiet - A - måtte indkassere et tab på 5,7 procentpoint.
Fordelt efter blå og røde partier
Kilde: Danmarks Statistik og ft.dk
Regeringspartierne straffet af vælgerne
De tre partier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - der efter valget i 2022 dannede regering med tilsammen 89 mandater (støttet af de grønlandske og færøske mandater) måtte alle tre indkassere historiske nederlag.• Socialdemokratiet mistede 192.743 stemmer og 12 mandater.
En tilbagegang på 5,7 procentpoint til 21,8 procent, og partiet har ikke været mindre på denne side af grundlovsændringen i 1953. Ved valget i dette år fik partiet 41,3 procent af stemmerne. Partiet bedste resultat kom i 1960, da 42,1 procent satte kryds ved S.
Klik • her for at se Socialdemokratiets valghistorie fra 1953.
• Venstre mistede 108.857 stemmer og 5 mandater. En tilbagegang på 3,2 procentpoint til 10,1 procentr, og heller ikke Venstre har været mindre på denne side af grundlovsændringen i 1953. Tættest på det nuværende resultat var de ved valget i 1987, da partiet fik 10,5 procent. Og det var endda før partiet var splittet op i udbryderpartierne Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Partiets bedste resultat (stadig regnet fra 1953) var ved valget i 2001, da partiet fil 31,2 procent af stemmerne.
Klik • her for at se Venstres valghistorie fra 1953.
• Moderaterne mistede 52.924 stemmer og to mantater. En tilbagegang på 1,6 procentpoint fra valget i 2022, der var partiets første.
Vælgernes klare dom kan bl.a. forklares med, at en flertalsregering hen over den politiske midte ikke giver den politiske klarhed, vælgerne forbinder med et folkeligt demokrati. Det smager for meget af magtarrogance og lukkethed.
SVM-regeringen blev desuden født med et par store lig i lasten (FE-skandalen* og Mink-skandale**), som regeringssamarbejdet fik gemt væk fra offentligheden. Samtidig demonstrerede den sin magtfuldkommenhed ved at afskaffe store bededag hen over hovedet på befolkningen, herunder fagbevægelsen.
* Minksagen. Den 4. november 2020 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at alle danske mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden. Der var dog ikke lovhjemmel til en sådan ordre, og regeringen nægtede at give en detailjeret redegørelse om hvem, der vidste hvad forud for den ulovlige ordre. Sms'er mellem bl.a. Mette Frederiksen og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, blev slettet og aldrig genskabt, selvom Minkkommissionen havde krævet dem udleveret.
** FE-sagen startede, da tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) den 24. august kritiserede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i forbindelse med et påstået hemmeligt samarbejde ledet af det amerikanske National Security Agency (NSA). Den danske forsvarsminister Trine Bramsen (S) fik sat maksimalt spot på, og forvirring om, sagen ved at hjemsendte FE-ledelsen. Fire personer blev undervejs sigtet for landsforræderi, bl.a. FE-chefen Lars Findsen. Alle sagerne blev dog siden opgivet, da Højesteret i flere kendelser krævede en åben retsproces om de forhold, der allerede var offentligt kendte. Lars Findsen skrev en bog om sagen, hvori han stiller spørgsmål ved departementschef, Barbara Bertelsens rolle i forløbet. Han mener, hun kørte en hævnaktion mod ham efter mange års strid mellem de to.